Hvad er indeklima?
En bygnings indeklima er et kompliceret samspil af forskellige faktorer. Det er luftens kvalitet, fugt og mikroorganismer, temperatur og træk, lys og støj – og flere andre ting, der tilsammen gør, at det enten føles rart eller ubehageligt at være i en bygning. Dårligt indeklima kan også påvirkes af uhensigtsmæssige brugsvaner, konstruktionsfejl i bygningen eller tidligere fugt- og vandskader. Udvikler fugtskaderne sig til skimmelsvamp, spredes der giftige sporer i luften, som gør dig syg.
Hvordan undersøger vi bygningens indeklima?
Hos Torkil Laursen har vi en indeklimaafdeling med specialister, der sidder parat til at hjælpe dig med at kortlægge dit indeklima:
- Vi holder et møde og foretager en indledende gennemgang af bygningen
- Vi registrerer her en række forhold, der er væsentlige for indeklimaet, bl.a. måler vi temperatur, relativfugtighed og CO2
- Vi analyserer de registrerede data henover en periode
- Vi udarbejder en rapport med analysens resultater og årsager - og gennemgår sammen med dig vores konkrete løsningsforslag